Jeg kan huske at jeg var helt alene

Sinkhole-forms-under-Guat-001Det følgende er det (næsten) uredigerede resultat af en skriveøvelse. Øvelsen er inspireret af Joe Brainard’s ‘I Remember’. Det hele er skrevet meget hurtigt den 12/5 ved skrivemøde ét.

I remember / Jeg kan huske –

At jeg var helt alene

Jeg kan huske at jeg ikke kunne se min farfar længere. Jeg kan huske at jeg var helt alene, på den anden side af bakken, i roemarkens fjerneste ende. Jeg havde arbejdet hårdt med lugejernet og så intenst, at jeg ikke havde opdaget hvor langt foran min farfar var kommet. Nu stod jeg mellem Langemose, hvor min far engang næsten brændte inde i et legehus. Og Pilemose hvor jeg selv faldt i et hul og min farfar skældte mig ud fordi jeg ikke skulle nærme mig det pga. druknefaren. Jeg græd og råbte og troede at min farfar var død, til han viste sig på toppen af bakken igen. Bagefter fik vi kage; bedstefars skæg.

Jeg kan huske at opdage at være helt alene
Jeg kan huske at pille næse så den bliver hudløs
Jeg kan huske at opdage min stemme sidde fast i halsen
Jeg kan huske at somme tider tænke over hvad høflighed er
Jeg kan huske at forvente noget af mig selv
Jeg kan huske at glemme at forvente noget af mig selv
Jeg kan huske [at] at tvivle på om det er helt alene
Jeg kan huske [at] se ned ad mig selv
Jeg kan huske [at] prøve at forstå logikken i et træ for bedre at forstå den retning det gror i
Jeg kan huske [at] give op
Jeg kan huske [at] falde i søvn
Jeg kan huske [at] vågne op og ikke ville vågne men gerne ville sove mere for der er ingen grund til at stå op før jeg alligevel bliver sulten
Jeg kan huske [at] jeg er sulten og hvad så?
Jeg kan huske [at] undre mig over spørgsmål
Jeg kan huske min egen stemme uden lyd men stadigvæk til stede

Hun huskede drømmen som et bekendt sted da hun vågnede, mens stedet hun vågnede virkede uvirkeligt og uvant. Hun drejede langsomt hovedet og så de tre andre senges tomhed. Dynerne flød ud i tilfældige formationer. Én lå på gulvet foran døren ud til stuen, som var den blevet revet af i en fart og slæbt med ved en fejl. Hun forstenede. Lyttede vakt. Hun kunne kun høre lyden af et overgearet talkshow fra stuen – hun rejste sig brat, gik derind og fandt den tom.

Sådan måtte fremtiden se ud, tænkte jeg. Aldrig mere familiefester, aldrig mere lugten af en medpassager i 5A, aldrig mere kø til ZOO, aldrig mere oplevelsen af at skille menneskestrømmen på Strøget, som Moses. Aldrig mere total afhængighed af det store fællesskab, aldrig mere repressiv solidaritet, tvungen samvær fra 6-måneders alderen, og alt det der. Hvor tog jeg fejl. Nu, mere end nogensinde er jeg totalt overladt til andre. Alene er en abstraktion, nu mere end nogensinde, og jeg har intet valg for eller imod, intet ude eller inde, intet valg om jeg vil være ‘med’.

Jeg kan huske, da jeg opdagede at være helt alene. Jeg kan huske den dag. Jeg husker, at vågne op, og se din sovepose: den var fint pakket sammen ved siden af mig i det lille kammer på toppen af Panum Instituttet. Jeg kan huske hvordan det var at klatre ned ad stigen, ned ad bygningen uden din hjælp, fem etager. Jeg kan huske at det sneede, men ingen vind. Jeg kan huske sørgmodigheden, og hvor var du taget hen? Du havde længe talt om at møde de rasende, og i det mindste kende din fremtid. Jeg kan huske, at vi nogen gange talte om dyden, om at de rasende alle sammen gik mod den, men at de også havde fast grund under fødderne på vej derhen.

Jeg husker at du, den sidste, på et tidspunkt ikke var der længere, og jeg vendte og drejede mig, søgte efter nogen.
Jeg husker hvordan det føltes som om jeg ikke kunne få vejret.
Jeg husker at jeg ville have hjælp til at finde det rigtige ord, men der var ingen andre.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: